De startede som et mystisk projekt, der udgav musik via excentrikerens Dean Blunts label. Men siden bar italia i 2023 udsendte gennembrudsalbummet ”Tracy Denim” via legendariske Matador Records (Queens of the Stone Age, Boygenius, Sleater-Kinney), er den engelske trio trådt ud af skyggerne og ind på scenen som et af tidens bedste nye engelske indierockgrupper.
Sanger Nina Cristante, Jezmi Tarik Fehmi og Sam Fenton, der begge synger og spiller guitar, dannede bar italia i London i 2020, og navnet stammer da efter sigende også fra en bar i Soho i hjertet af den engelske metropol.
Musikalsk er de en skøn blanding af tørre trommeloops, kantede guitarriffs, dovne basrundgange og de tre medlemmers vokaler, der på skift tager over fra hinanden. Det er tilbagelænet og eksperimenterende, men også catchy og cool.
bar italia udsendte de to fremragende album ”Tracy Denim” og efterfølgeren ”The Twits” (der blev rost af bl.a. Pitchfork og Uncut) i 2023, og efter lige knap to års tilløb følger de den 17. oktober op med deres tredje studiealbum for Matador.
